Ved dødsfald – Når dødsfaldet er sket

Som oftest indledes kontakten til os som bedemand med et telefonopkald.

Her aftaler vi det videre forløb, oftest finder vi en tid for et personligt møde, hvor vi sammen i ro og mag kan få dine ønsker og behov afdækket. Det kan enten foregå i forretningen, eller vi kan aftale at mødes et andet sted hvis I hellere ønsker det. I forbindelse med samtalen får I samtidig en grundig prisoplysning ud fra de valg, I undervejs har foretaget. Hos os kommer der ingen uventede ekstraudgifter, med mindre I senere ændrer i det, I har valgt.

Vi sørger for at I, når vi slutter samtalen, har et klart overblik over, hvad vi gør, hvad I evt. selv skal huske at gøre, og hvad I selv gerne vil tage jer af. Det skriver vi ned til jer, vel vidende at det kan være svært selv at overskue og huske tingene mens man er ramt af sorg og savn. Og vi checker altid lige op en ekstra gang, så intet bliver glemt; vi kan ikke gøre det om!

Det kan være at afdøde tidligere har fortalt eller skrevet detaljer ned til brug i den situation I nu står i, ellers vælger I ud fra Jeres bedste overbevisning.

Nogle af de ting, vi typisk kan tage os af, kunne være:

  • Kontakt til alle relevante myndigheder samt papirarbejdet, bl.a. fremskaffelse af nødvendige oplysninger til begravelses-/ligbrændingsanmodning.
  • Udarbejde og afsende anmodning, diverse begravelseshjælp ansøgninger, samt udfyldelse af andre relevante papirer.
  • Ilægning afdøde i kiste og iklædning i afdødes eget tøj eller ligklæder
  • Fremvisning af afdøde, herunder udsyngning (hvis ønsket)
  • Levering af kiste, urne m.m.
  • Annoncering, herunder udarbejdelse af tekst og form og indrykning i avis
  • Bestilling af blomster og evt. trykte salmer (i bestemmer selvfølgelig selv leverandør)
  • Koordinering til sygehus/plejehjem, krematorium, præst, kirkegård, graver
  • Kontakt/vejledning vedr. gravsten, minde samvær
  • Forestå selve højtideligheden, herunder at holde mindetale, hvis højtideligheden foregår uden præst.
  • Rustvognskørsel og urnetransport
  • Medvirke ved urnenedsættelse, hvis ønsket
  • Vejlede i forhold til det videre forløb, f.eks. i forhold til økonomi, skifteret, afdødes bolig, m.v.

Udover det rent praktiske, ligger det os meget på sinde at hjælpe de efterladte godt videre.

I den forbindelse kan netop en god professionel hjælp og assistance give de nærmeste ro og tid til at sørge.


Vi er samtidig meget opmærksomme på om ”den normale sorgproces” er i gang, eller om vi måske kan hjælpe via almindelig lyttende samtale eller henvise til mere professionel samtaleterapi.

Ved dødsfald – kontakt os da altid på telefon.

Kontakt os gerne, for en gratis, uforpligtende samtale samt prisoverslag inden valg af bedemand.
Vi træffes hele døgnet på telefon 55 81 44 66.